Et billede siger mere end tusind ord…

 photo 69be1cc5-a573-4b18-ac89-90c7e9c88f09_zpse24c2cc3.jpg

Jeg har været en anelse fraværende fra bloggen de seneste dage – og det kræver naturligvis en forklaring. Tidlig søndag morgen meldte lille Norr sin ankomst – han blev født sund, lækker & rask kl. 4.16 om morgenen 🙂 Sikke en kæmpe gave. Vi er fulde af lykke og kærlighed til vores lille elskling – han er helt perfekt.

Lørdag morgen følte jeg nogle små krampetrækninger i underlivet – da jeg i hele graviditeten har været heldig ikke at have plukveer, troede jeg at mine kramper skyldes plukveer. Vi hyggede om morgenen,  jeg fik et dejligt langt bad og måtte også lave lidt “danse øvelser” i badet for at undgå smerter i bækkenet, lænden etc. Vi tog et smut til Lyngby Storcenter for at købe dåbsgave til et vennepars lille dreng,  som skulle døbes søndag. Jeg havde fortsat kramper i løbet af dagen. Google er som bekendt en god ven og jeg efterspurgte råd fra “ham”. Udfra hvad jeg fandt af artikler har mange plukveer en uges tid op til fødslen og det passede i mit tilfælde meget godt med en termin d. 15/11. Ja – men det var IKKE plukveer men derimod veer. Vi hyggede i Lyngby med et par hvile stop og endte en tur i biffen hvor vi så “Gravity”. Bortset fra det en fantastisk vel-opsat film – den skal ses! Vi var hjemme lørdag aften omkring kl. 19. Vi lavede mad, hyggede og jeg smuttede i seng kl. 22. Herefter begyndte veerne at tage til i smerte og kl. 00.30 vækkede jeg K & oplyste ham om at jeg synes det var værre en almindelige plukveer burde være. Jeg tog et bad og følte at der var meget kort imellem veerne. K ringede til fødegangen på Hillerød med status på veerne og de mente at det var i opstartsfasen og bad os slappe af med varmedunk og ro i et par timer. Da kl. var 02.30 blev vi nødt til at køre afsted og melde vores ankomst, da jeg virkelig var i smerter og følte at det var oppe over. Jeg gik helt ind i mig selv med lukkede øjne, så jeg registrerede først noget da vi ankom til hospitalet. Jeg følte til gengæld at der ikke var mere end 20 sek imellem veerne. Jeg støttede mig til K hele vejen til fødegangen, stadig med lukkede øjnene. Jeg husker at der var en ro på gangene – fuldstændig som om vi var de absolut eneste på hele hospitalet 🙂 Da vi nærmede os fødegange blev vi meget hurtigt anvist til en stue og en sød jordemoder præsenterede sig. Jeg havde fortsat lukkede øjne. Jeg blev undersøgt og så gik det stærkt…. Vi ankom til hospitalet kl. 3.15 og jeg fødte kl. 4.16 – BUM. Men det var ikke som at smutte en lille mandel – av for pokker en smerte, som på ingen måde kan beskrives eller sammenlignes med anden smerte. Det er helt unik en oplevelse af føde sit barn – smukkere end noget andet. Man mister hæmninger samt enhver form for forfængelighed – den ryger fluks afsted i takt med at smerterne tiltager. Man er helt ude af kontrol og kroppen tager over og arbejder udfra sande, dyriske instinkter -fascinerende.

I får lige lidt billeder af vores lille trold – verdens dejligste gave! 🙂

 photo 18f6fee5-bd31-46cd-955a-f0d7b814afc6_zps1097b1d5.jpg

 photo b57e38fb-abf8-4e9b-a4b0-f7b9c216fc8b_zpsf7b22a00.jpg

 photo b7f11c64-9bc0-4bbc-8975-a324c26bf213_zps3caefb52.jpg

 photo e09404a0-e9cf-4c81-af14-6be2d6c02353_zpsce38fe3c.jpg

Kys & kærlighed fra den stolte mor 😉

Dagens Outfit…

 photo 43e245cf-4ae1-4e23-be21-919048fdc55c_zps8da9b6db.jpg

I går var en skøn dag. Ja, det er alle dage, men i går var dejlig fordi jeg så småt begyndte at “pakke” sammen på kontoret, da jeg i dag er gået fra på barsel. Jaaaah – der er også kun 7 dage til fødslen hvis terminen holder, så det må være fint at “holde fri nu”.  I går havde vi planlagt en aften med pulled pork burger (hjemmelavet) & biftur med “Gravity”. Da vi havde spist magtede vi ikke en tur i biffen, ha – så den plan er flyttet til i morgen i stedet tænker vi. Til gengæld glæder vi os meget til filmen – den har fået fremragende anmeldelser!

Mit outfit i går var en lækker kjole i bordeaux & hvid fra Ganni. Sorte strømpebukser fra Falke, sort blazer fra H&M, halskæde med dødningehoved, oxideret fra Moss Copenhagen, halskæde, oxideret med lyserød perle fra Månesten. Uret er fra Swiss Military, armbånd fra Tokyo Jane.

Cnd Shellac negle, farve = Romantique.
 photo a684b649-83dc-4c03-96ff-6bd624513747_zps1d05dd37.jpg

Armbåndet koster 500 kr – men jeg kan ikke finde armbåndet i guld, men til gengæld i gunmetal til 400 kr 🙂 Fås HER.

 photo 4e109158-fc4e-4323-89f7-3930bb957e54_zps4ab9cbab.jpg

De meget brugte støvler kan købes HER – koster kun 300 kr – det er et fund 😉
 photo 50cc12a7-ccd5-481e-a17e-241d54080446_zpsddc2510b.jpg

Halskæde med dødningehoved, Nuka Chain fra MossCopenhagen – kan købes til 130 kr HER. Halkæden med dråbe perle fra Månesten kan købes via deres online shop HER. Den koster 150 kr.

 photo c7179536-e87a-4824-a62b-070cbb6d5aae_zps363c18d8.jpg

Kjole = Ganni // Strømpebukser = Falke // Støvler = Miss Martins // Blazer = H&M // Ur = Swiss Military // Halskæde med dødningehoved = Moss Copenhagen // Halskæde med perle = Månesten // Armbånd = Tokyo Jane // Negle = CND Shellac.

Dagens Outfit…

 photo f3019f5a-1c32-4cec-ae2b-a579ef8c9b72_zps52c67df8.jpg

Havde helt glemt mit tirsdags outfit – det kan vi jo kke have, og faktisk var det et super fedt outfit, så fjollet at glemme 🙂

Tirsdag kom jeg også sent hjem og nød IGEn rigtig godt af at der var mad klar da jeg kom hjem, lucky me 🙂 Jeg skulle have været hos en veninde og hygge, men hun var blevet syg med ondt i halsen, så vi valgte at rykke aftalen så jeg ikke blev smittet når jeg er så langt henne i graviditeten. Ha – tænk hvis jeg fik halsbetændelse og snue samtidig med at jeg gik i fødsel – kønne vejrtrækningsøvelser tænker jeg 😉 Ja, så aftenen stod på hygge alene hjemme – K var til fodbold hos en af drengene, så jeg hyggede med bloggen og nethandel (som sædvanlig).

Mit outfit var i tirsdags super lækkert; Kjole fra Vero Moda med dødningehoveder – elsker at kombinerer det rå med det feminine. Sort blazer fra H&M, Sorte strømpebukser fra Wolford, støvler fra Miss Martins (ja – dem har jeg på dagligt i øjeblikket – hemmeligheden er at jeg ikke kan få mine hævede fusser ned i andet) 🙂 Uret er fra Swiss Military, guld øreringe med dødningehoveder fra Pico.

 photo 66201f8b-ce14-4e7e-b0b9-493fabda0aa4_zps8ba99e99.jpg

MMMM – varm kaffe til turen 😉 Koppen er fra Keep Cup og fås i de flotteste farver, kan findes HER.
 photo 81fbd903-4472-44b7-b940-090210671a7d_zps83a4c04e.jpg

Det smukke ur fra Swiss Military
 photo 61c9b15c-182a-4d07-8e59-e233d8155e20_zps679d024d.jpg

Guld øreringene er fra Pico og er små dødningehoveder – de kan købes HER.
 photo dc709811-fc05-4be2-98d3-526e8fba7e6d_zps1a5a755d.jpg

Indianer støvlerne i sort er fra Miss Martins og kan købes for 300 kr HER.

Strømpebukserne fra Wolford er dyre, men de er også i fantastisk kvalitet. Jeg er sikker på at jeg har sparet penge på at købe dem – de går ikke i stykker. De kan købes HER.
 photo ed846311-ba6e-450a-8c3b-c39423bc0bf2_zps5c7fb71c.jpg

Kjole = Vero Moda // Strømpebukser = Wolford // Støvler = Miss Martin // Blazer = H&M // Ur = Swiss Military // Øreringe = Pico // To go Cup = Keep Cup // Negle = CND Shellac.

Baby bule status…

 photo 2965b363-8eab-40ab-8fe4-fcc214184521_zps805c63ec.jpg

Så er det vist på tide at komme med en status på min baby bule, da den i den grad “bugner”. I dag er jeg i 38+5, dvs i realiteten i uge 39. Min terminsdato er den 15/11-2013 – så der er 9 dage tilbage. Mange førstegangsfødende går over tid, så det kan jo ske at jeg gør det samme. Spændende er det i hvert fald. Status er at jeg har taget 15 kg på – og ja, det overraskede mig i den grad. Nu vejes jeg oftere og oftere da jeg ser min jordemoder tit i denne tid. Heldigvis er meget af det væske – det er en anelse betryggende 🙂 Jeg havde svoret at jeg ikke ville tage mere end samlet 15 kg, det holder næppe, så skal jeg i hvert fald ikke få mere væske i kroppen 🙂 Han er en livlig nus derinde i hulen og jordemoderen er helt tilfreds. Hun mener at han vejer 3400 gram, så jeg er bange for at han er lidt af en bandit i størrelsen – åh, tænkt at skulle føde en kæmpe baby – det er skræmmende… Jeg krydser fingre for at jordemoderen tager fejl!

Jeg går stadig på arbejde, selvom K på det stærkeste har bedt mig fratræde, så jeg kan nyde bare en uges tid af min graviditet. Jeg er også presset på søvn og energi og det er tungt med sådan en mave. Mine dage er meget lange – jeg kører kl. 7 om morgenen og er først hjemme omkring kl. 17.30 hvis jeg køre direkte hjem. Det er for lange dage jeg har – men min jordemoder er også tryg omkring det scenarie, da mit blodtryk ligger ganske flot 🙂

Billederne blev taget i søndags da jeg fjollede rundt i hygge kluns 😉

 photo ebe25381-3225-44c1-924b-f3b88ae2502e_zps9144e93a.jpg

 photo 20e8fda9-03b3-4db8-9e1d-836eab558459_zps61c4df5b.jpg

 photo f599c886-4613-485f-ba3d-6670cd1cda22_zps38a725b2.jpg

Bukser = Moss Copenhagen // Tanktop = H&M // Strik cardigan = Selected Femme // Øreringe = Pernille Corydon // Ur = Swiss Military.

Fjollede lidt rundt foran spejlet i søndags i hygge kluns – her er udfaldet 😉

Gratis baby pakker til kommende forældre…

 photo 80c02cbe-60ae-49b6-8ec1-feac4f3ef909_zps481ef1f5.jpg

Der er i sandhed virkelig mange køb man skal gøre sig inden den lille ny kommer til verden. Uanset om man vælger sprit nye sager, delvist nye samt brugte sager – så koster det en god sjat penge at skulle være forældre. Man kan med fornuft vælge at være velforberedt og sprede udgifterne ud over de mange gravide måneder, så man ikke føler at pungen brister (beløbene er de samme, men en hjælp kan være ikke at skulle smide alle pengene på en enkelt måned).

En hjælp kan være at benytte sig af de mange gratis babypakker der er at finde på markedet. Her nedenfor kan ses nogle af de pakker/gratis tilbud der er at finde på markedet – K & jeg har hentet nogle stykker, ha 🙂 Billederne er fra babypakken fra Libero, som hentes i Føtes eller Bilka.

 photo c08abf12-ae4f-4436-ade5-595c69c9489a_zps65c66f72.jpg

 photo 0ecf1756-7a46-45f0-b42c-455cf0ae9287_zpsa3e90ba1.jpg

Babysam tilbyder en gratis medlems babypakke – et kræver naturligvis indmeldelse, men mon ikke alle slår et smut forbi én af deres butikker alligevel i løbet af graviditeten. Pakken skal afhentes i én af deres butikker og bestilles HER.

Rema 1000 har også en super startpakke – den har vi selv bestilt og afhentet, den indeholder blandt andet en hel pakke bleer 🙂 – De er i grundet til en fornuftig pris og er ratet super flot i forhold til mange af de dyrere. Pakken bestilles HER.

En medlemspakken kan også bestilles fra Libero (det er pakken du kan se på billederne). Du skal afhente pakken i en Føtes eller Bilka i deres kundeservice afdelingen – det er nu nemt og så slipper man på forsøgt mersalg, ha 🙂 Pakken fårs HER.

Det er vist det… Jeg ved at der er flere at finde,  men jeg har været meget glad for de nævnte. Held og lykke mummy 🙂